Tilmelding starter den 22. maj, kl. 7 (morgen).
Furesø Kommune - SOMMERFERIEAKTIVITETER
Furesø Kommune tilbyder - blandt andet i samarbejde med kommunens foreninger - aktiviteter for kommunens elever der skal i 4.-9 klasse efter sommerferien. Elever fra kommunens privatskoler kan også deltage.
Tilmelding og betaling foregår elektronisk. Hvis du ikke har mulighed for at betale elektronisk, kan vi udskrive et girokort til dig, som skal betales i banken eller på postkontoret.
Vi har mange spændende aktiviteter at tilbyde. Du kan se dem alle sammen ved at klikke på "Aktivitetsoversigt og tilmelding", som du finder øverst til venstre her på siden. Vi har delt aktiviteterne op i forskellige grupper, så hvis du kunne tænke dig noget med sport, så er det IDRÆT, du skal klikke på, er det noget med dans, tegning, maling, du kunne tænke dig, så skal du trykke på KULTUR, vil du på spejdertur, så skal du ind på SPEJDER, ANDET er fisketur og tur til BonBon-Land, kokkeskole, skovaktiviteter, rollespil, stunt og lav mad til den du vil være -spis dig til den du vil være. Men prøv dig frem, og se de forskellige tilbud.
HOLD
Når du har fundet den aktivitet, du kunne tænke dig, så klik på det hold du gerne vil med på. Så kan du se alle oplysninger om holdet: Holdnummer, første mødedato, hvornår holdet slutter, en tekst om holdet, pris etc. Her står også, hvor du skal møde, om der er nogle særlige betingelser, du skal opfylde, osv. Læs det godt igennem.
TILMELDING - Tilmelding starter den 22. maj, kl. 7 (morgen).
Du kan tilmelde dig ved at klikke i feltet "tilmelding". Du skal nu udfylde nogle felter blandt andet: Fornavn, efternavn, adresse, postnummer og fødselsdag og hvilken skole, du går på. Det er vigtigt, at du udfylder det hele. Så skal du betale, enten elektronisk eller vi kan udskrive et giro-kort til dig, som du kan betale i banken eller på postkontoret. Pladsen er først din, når du har betalt. Se i øvrigt forretningsbetingelserne for yderligere oplysninger.
VENTELISTE
Hvis der er optaget på holdet, bliver du skrevet på venteliste. Bliver der så pladser senere, får du besked.
Hvis kommunen skønner, at der ikke er nok tilmeldte til et hold, vil vi tillade os at aflyse. Så får du dine penge tilbage.
Hvis du har spørgsmål så ring til os på telefon 7235 4730 eller send en mail til
sommerferieaktiviteter@furesoe.dk
GOD FORNØJELSE!